mandag den 20. juni 2011

Hvem er jeg?

Hvorfor lige den overskrift? Tja, hvorfor ikke? Jeg er jo i denne tid, hvor man finder sig selv, og finder ud af hvad man vil. Eller i hvert fald prøver på det. Men hvem er jeg egentlig? Du kender mig nok kun mest, som ham der er sammen med Michelle, sådan kender jeg i hvert fald bedst mig selv. Jeg er ham som altid vil være sammen med sin kæreste. Men sådan er det ikke mere. Nu er jeg ham ingen kender. Inklusiv mig selv. Jeg kender ikke mig selv. Og nu er det næsten for sent. Skal jeg bruge resten af mit liv på at finde mig selv?

Her forleden hvor jeg læste op til samfundsfags eksamen, kom jeg til det afsnit der handler om unge og deres livsstil. Jeg fandt ud af, hvor spændende det egentlig var, for jeg er selv igang med at finde ud af hvem jeg er. Der er mange der bare lever på deres facade, hvilket gør dem usikrer. For hvis den facade bliver brudt, hvem er de egentlig så? Og vil man kunne kende dem?
Alle har brug for en facade, eller rettere sagt, alle har en facade. Man er ikke den samme hele tiden. Når jeg f.eks. er sammen med en ven, så er der jo meget mandehørm, men hvis det nu er med en pige i stedet, så er man jo anderledes, men ikke dermed sagt, at man ikke er sig selv. Jeg er i hvert fald altid mig selv.

Mange har det med, at finde ud af hvad de vil være, i stedet for at finde ud af hvem de er. At leve på en facade kan gøre en populær, men det er en usikker livsstil eller væremåde.

Alle har brug for anerkendelse, men hvorfor så ikke blive anerkendt for den man er, og ikke for den man vil være? Som i mine tidligere indlæg, så er jeg ikke bange for at vise og snakke om mine følelser, hvilket mange fyrer sikkert synes er svanset, men hvorfor er det dét? Hvorfor er følelser og snakken om hvem man er, sådan et stort tabu? Følelser og kærlighed vil du jo altid opleve. Man kan ikke flygte, hvilket mange gør. Eller det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om, så jeg skal jo ikke begynde at generalisere, bare fordi jeg kender et par stykker som gør det.

Jeg skal igang med at finde mig selv igen. Alt er ikke perfekt hele tiden, Gud ske tak og lov for det! Men hvordan finder jeg ud af hvem jeg er? Og hvilken omgangskreds skal man vælge? Alle de valg og alle de muligheder vi har idag, og det bliver ikke nemmere..

mandag den 6. juni 2011

Lære af sine fejl

Eftersom at du sikkert ved, at jeg er blevet single for 4 uger og 3 dage siden, så har jeg lært en masse fra det forhold. Det var et forhold jeg ikke ville have været foruden. Det var et forhold, som var så modent, i forhold til vores alder.

Vi dummede os, JA. Vi gjorde den utænkelige lille dumme fejl, som dog betyder meget, nemlig at vi var kun os to hele tiden. Lige fra starten af, det var jo nemmest. Vi gik på samme skole, boede i samme by, det var bare så nemt, at være os to. Ingen fester, ingen venner, bare os to. Hold da kæft, hvor var det dumt. Jeg har mistet så mange venner og kontakter, bare fordi man virkelig er så forelsket, at man ikke tænker over de konsekvenser ens valg tager.

Nogle er sure over at man fravaglte dem, fremfor ens kæreste, men de har bare aldrig været rigtigt forelsket. Jeg ved godt jeg er ung, men derfor kan forhold godt vare for evigt. Det var det jeg troede på hele tiden. Det er slut nu, og nu står jeg med meget få venner, for de venner jeg har nu, er dem der forstår kærlighed, og hvad den gør ved en. Jeg har sagt undskyld til dem, og de har tilgivet mig.

Kærlighed og forelskelse gør meget ved en, og mange gange tænker man ikke klart nok, og tænker derfor ikke over konsekvenserne. Jeg er selv igennem det nu, så tænk over det, for det er faktisk muligt at have en kæreste samtidig med at holde fast i sine venner. For mig, er det som at starte helt forfra.

Jeg har lært af mine fejl, men ville aldrig have ønsket jeg ikke havde begået de fejl.

søndag den 5. juni 2011

Hvornår...

Hvornår ved man, om man er kommet videre? Jeg ved det ikke. Det er hårdt. Er jeg videre? Ja, ved ikke. Men én ting ved jeg, jeg er slet ikke kommet videre.
Det er nu 4 uger og 2 dage siden nu, men hvem tæller? Når jeg er sammen med mine venner, så er alt jo godt, men ligeså snart, der bare er det mindste tænkerum, så kommer der lige med det samme. Jeg er jo ingenting uden dig, og alligevel alt. Jeg fortjener bedre, får jeg hele tiden af vide, men jeg elsker dig jo. Du betød alt for mig. Jeg har levet 17 måneder igennem dig, har mistet så meget, ofret så meget, bare for dig. Bare fordi man er så håbløs forelsket.

Jeg fortryder intet, og så alligevel. Det hele kunne være blevet bedre, men jeg kunne ikke. Jeg var for dum. Nu, her bag skærmen, sidder jeg bare og tænker. Tænker på alt det, som kunne have sket. Alt det vi havde snakket om. Den ferie vi snart skulle på, den bil og lejlighed vi havde tænkt på. Og nu, nu er alt bare væk. Som om man er blevet vækket af en kæmpe idiot, midt i den bedste drøm, lige der hvor alt topper.
Hvad så nu? Hvad skal jeg stille op? Jeg ved lige præcis hvad jeg skal gøre, men mine følelser er i vejen. Bare der var en knap, så alle ens følelser forsvandt, bare en dag, måske en uges tid. Bare for at komme videre.

Jeg savner alt. Savner det at vågne med en,
at kysse med en,
en at elske
og
elske med.
Men hvornår?

mandag den 23. maj 2011

Tiden læger alle sår

Det hele er så underligt, men samtidig så vidunderligt. Jeg har fået knust mit hjerte, jeg burde have set den komme, men ikke det jeg senere fandt ud af. Vi var sammen i næsten 18 måneder, og så er det slut. Man binder sig så eksremt til hinanden, og nu det væk. For altid. Det er ikke første gang, men første gang jeg er blevet udsat for utroskab. Det er så uacceptabelt, og så når det kommer fra dig.
Du var mit et og alt. Jeg har levet mit liv igennem dig. Det var en stor fejltagelse. Jeg fortryder intet med dig.

Når man får knust sig hjerte, hører man hele tiden, at det skal nok gå, og tiden læger alle sår. Men nogle dage er det bare svært at tro på. Det er 17 dage siden nu, 5 timer og 13 minutter, men hvem tæller? 2 uger før, snakkede vi om at skulle på sommerferie sammen, bare dig og mig. Og bom, du har en anden og du lyver om det. Vi havde så mange fælles drømme og visioner på fremtiden. Det skulle jo være os to sammen. Det ved du jo godt.

At se dig sammen med ham, gør mig grædefærdig. Jeg troede jeg næsten var kommet over dig, men jeg tog fejl. Igen. Jeg ved ikke om jeg kommer til at elske en anden som jeg elskede dig, og stadig gør. Det hele var så oprigtigt. Ja, jeg er stadig ung, men jeg har sgu stadig følelser! Følelser som jeg ikke er bange for at vise. Jeg har svært ved at se mig sammen med en anden pige end dig. Du er jo så smuk. Du er så savnet.

Jeg er bange for, at du har ødelagt noget for mig, ved at være utro. Jeg ved ikke om jeg kan stole på en anden pige nu. Eller mærke den samme følelse igen. Jeg vil videre, men det så svært.

Jeg er forvirret, i chok og ja, det uforståeligt, men samtidig, så er jeg lettet. For det gik jo ikke så godt igen. Jeg har lært en masse med dig. Og nu skal jeg bare ud og nyde det hele, selvom det er så svært. Du vil altid betyde rigtig meget for mig. Du var den mest rigtige for mig.

Tiden læger alle sår - men hvad så hvis den ikke går?

torsdag den 17. februar 2011

Sweet stuff.

Er du for sød mod din kæreste? Jeg tror, at hvis du prøver at finde på noget sødt at sige til hende hvert andet minut, så gør du det ikke godt. Eller… på den anden side, hun skulle i hvert fald værdsætte din indsats. Hvorom alting er, så nogle gange behøver du ikke at tænke på hvad du skal sige – bare prøv at observere. Observer hvordan din kæreste laver mad, hvordan hun smiler til dig eller danser til musikken.

”Du ser anderledes ud i dag”, sagde jeg til hende i dag. Hun stoppede det hun var i gang med og kom over til mig. Hun satte sig på mit skød og spurgte hvorfor. Jeg havde ikke rigtigt noget svar, men jeg følte hun på en eller anden måde var anderledes i dag. Hendes frække blik, hendes barnlige smil, hendes dansetrin mens hun lavede noget mad klar til mig. Jeg tror, at hun bare var glad. Og jeg var også ret glad for at have opdaget det.

tirsdag den 18. januar 2011

Når tårerne triller ..

Hvorfor lige den overskrift tænker du sikkert. Tja, hvorfor ikke. Jeg går lige pt. gennem en meget svær tid. Jeg ved ikke hvor længe det varer før der kommer et endeligt svar på, hvad der skal ske.
Det hele er så svært.
Jeg kan intet stille op.

Selvom jeg er en dreng/mand, så har jeg følelser. Følelser jeg har svært ved at skjule når det handler om folk jeg elsker og jeg virkelig holder af. Følelser jeg ikke er bange for at vise. Jeg har grædt meget. Jeg er ikke den eneste, det er sikkert.

At erkende en fejl

Det er noget af det vigtigste at kunne. Hvis du kan erkende at det er din fejl og tage ved lære af den, så er du godt på vej.
Jeg har selv erkendt mit livs største fejl, og jeg vil aldrig gentage det igen. Der er svært når det handler om den der betyder allermest i verden for dig, men man bliver nødt til det.

At tilgive

Hvis du kan tilgive, kan du alt. At tilgive er noget af det sværeste i livet. Jeg har brug for at blive tilgivet, men det er ikke sikkert af jeg bliver det, hvilket gør mig så bange.

Jeg er et svin. Et stort svin. Jeg ved ikke hvordan jeg har kunne finde på at gøre det, som jeg gjorde. Jeg kan ikke andet end, at vente på hvad du finder ud af.

Et par kloge ord til slut.
"Husk at fremtiden følger de spor, vi efterlader."

fredag den 14. januar 2011

Jalousi ...

Hvad er jalousi og hvorfor er den der? Hvis jeg skal være ærlig, ja, så ved jeg det ikke. Én ting jeg dog ved, er, at jeg selv har den sygdom, som det jo er.
Jalousi er med mine ord, en sygdom som alle har, dog i forskellige størrelser.
Min jalousi har været utrolig stor, jeg har dog gjort noget ved det, som netop alle bør. Ja, jeg ER jaloux. Det indrømmer jeg da gerne, men helt ærligt, hvem er ikke det?
Min kæreste er da også jaloux, dog ikke så slemt som mig, hvilket jeg er glad for.

Min jalousi begyndte, da jeg fandt kærligheden. Min kæreste betyder mere eller mindre alt for mig, og da jeg aldrig før er blevet elsket og respekteret som den jeg er, var jeg bange for at miste hende. Hvorfor skriver jeg "var"? Jeg er det jo stadig..
Min jalousi ødelagde næsten vores forhold for nogle måneder siden. Ville ikke lade hende være sammen med andre. Netop dét, var grunden.

Jeg har gjort noget ved min jalousi, der har gjort, at vi elsker hinanden endnu mere end før. Jeg gjorde noget for at mindske min jalousi. Jeg tænkte altid, "Nu svarer hun ikke igen, det sikkert fordi hun er sammen med ham uden at fortælle det". Jeg har da stadig de tanker, selvfølgelig har jeg det, men nu har jeg et forsvar mod det, hvilket gør, at jeg ikke tænker mere over det resten af dagen. Jeg siger til mig selv, "Hvorfor skulle hun dog være det? Jeg ved at hun aldrig vil være mig utro".

Når man har en kæreste man elsker, så er man da altid lidt jaloux, og hvis ikke, så elsker man ikke personen nok !!! Det er helt okay at være bare lidt jaloux, for mig betyder det, at man elsker personen, at personen virkelig betyder noget for en selv.

Håber du fik noget ud af det :)

See you folks